Kommercialiseringscamp
Danmarks første kommercialiseringscamp blev afholdt af IDEA Nord den 1-4. november 2007.
http://www.viddler.com/explore/SEA_AAU/videos/1/
Mange spændende opfindelser på landets uddannelsesinstitutioner bliver aldrig taget i brug. De ender blot som støvede patenter i en arkiv skuffe og det er en skam. IDEA Nord besluttede sig i foråret 2007 at sætte fokus på kommercialisering af forskningsbaserede resultater/patenter og inviterede 40 studerende til KommercialiseringsCamp 2007 den 1.-4. november i Aalborg. De studerende, som kom fra hele landet og fra vidt forskellige uddannelsesretninger, dystede i 48 timer om at kommercialisere tre patenter fra Aalborg Universitet. Hovedpræmien var et rejsegavekort på 25.000 kroner. Nedenstående link giver adgang til en lille kort film fra KommercialiseringsCamp 2007.
Se video fra afholde Kommercialiserings Camp 2007
-----------------------------------------------------------
I nedenstående beskrivelse kan du læse om formål, processen, deltagende udd. institutioner m.m.
Formål
KommercialiseringsCamp 2007 har til formål at skabe fokus på anvendelse og udnyttelse af latente patenterbare teknologier, der udvikles på universiteter, samt skabe erfaring og forståelse for alternative kommercialiseringsmetoder.
Processen
Igennem 48 timer vil studerende fra hele landet på tværs af faglighed, geografi, mv. sandsynliggøre nye kommercialiseringsmuligheder for ca. 6 patenter fra tech-transfer enhederne på forskellige danske universiteter. Processen vil i de 48 timer være styret af en faglig leder samt procesguider med viden indenfor kreativitet og kommercialisering. Som afslutning på kommercialiseringscampen vil et panel udnævne den gruppe af studerende, der står bag det resultat med størst kommercialiseringspotentiale, til vindere. Præmien er dog endnu ikke fastlagt.
Da det som sagt er Danmarks første kommercialiseringscamp, bliver det en oplevelse og en stor udfordring for både de studerende, procesguider og andre deltagere. Der skal skabes resultater og ingen kommer til at forlade campen uden nye kreative erfaringer, en større viden omkring kommercialisering og kommercialiseringsværktøjer, samt en forståelse for vigtigheden af kommercialisering.
Hvis du har lyst til at deltage, og er du på minimum 6. semester, så tag en snak med kontaktpersonen fra din uddannelsesinstitution.
- Aalborg Universitet
- Århus Universitet
- Københavns Universitet
- Syddansk Universitet
- DTU (Dansk Teknisk Universitet, København)
- Ingeniørhøjskolen i Århus
- Ingeniørhøjskolen i København
Se kontaktinformationer under ’ Invitation til studerende’ og ’Invitation til procesguider’.
Sponsorer
IDEA Nord har den glæde at kunne præsentere de to sponsorer af KommercialiseringsCamp 2007, nemlig:
Danfoss Ventures www.ventures.danfoss.com
Grundfos www.grundfos.dk

